Kvistgårdhusene ligger som blommen i et æg -tilsyneladende mellem to hovedveje og en lokalbane og en losseplads, men hvad man ikke lige kan se med det blotte øje er den smukke natur, dyrelivet og et helt område med fredet mose og sø. Dermed bor vi lige midt i et meget skønt område hvor nattergalen synger lige udenfor, hvor uglen har rede ved søen og hvor rådyrene og ræven tit er på besøg. Og hvor det nogle gange bumler fra et stor tog der kører forbi i nattens mulm og mørke mod Fredriksværk jernværk.


En lille gåtur fra husene ligger Rudolf Steinerskolen i Kvistgård og en cykeltur væk ligger Grydemose skolen i Espergærde samt Tibberup udskoling. Der er 3 km til Louisiana, 4 til havet og Espergærde havn og en lille køretur til Hornbæk hvor Solnedgangen er smukkest.